Temba Safari

Personale

Vores bestyrer og naturguide, Francois, og hans hold af dygtige medarbejdere står klar til at gøre dit ophold til en oplevelse.

Francois er bestyrer på Temba Safari og en erfaren naturguide. Han har en stor viden om dyr, fugle og planter. Han taler ofte om, at skal man have det fulde udbytte af et ophold i bushen, skal man opfatte sig selv som gæst i dyrenes verden.
Francois, der er af hollandsk afstamning og taler engelsk (og forstår en del dansk), kender området som sin egen bukselomme, efter at have arbejdet som guide her i mange år. Han er meget hjælpsom, og du kan spørge ham om alt – lige fra gode råd om ture i området til hjælp med at løse de praktiske problemer, der måtte opstå.

Barry, der også taler engelsk, er vores administrator. Han tager sig af alt økonomi og mange af de praktiske forhold på Temba – og så er han altid klar med en kvik bemærkning.

Herudover har vi Maureen og Elisabeth, som står for madlavningen.
Dessiah og Louisa, som står for alt det huslige på lodgen.
Daniel og Andries, som tager sig af haven, poolen, bilerne og fører tilsyn med hegnene og vildtet.