
Oplev dyrene, når de er mest aktive – om morgenen – og nyd din morgenmad under Afrikas åbne himmel.
Eller nyd et ægte afrikansk festmåltid under stjernehimlen på Pride Rock – bedre kendt fra Løvernes konge som Kongeklippen, hvor Rafiki viser den nyfødte Simba frem.
Morgen-safaritur – Shelanti
Und dig selv at stå tidligt op og blive hentet til en stor oplevelse. Du bliver kørt til storvildtfarmen Shelanti, hvorfra vi begiver os ud på bushen i et åbent køretøj sammen med en erfaren guide for at komme tæt på Afrikas dyreliv, når det er mest aktivt, og når der er mest at fortælle om.
Undervejs holder vi et stop, hvor du kan nyde din morgenmad under åben himmel.
| Varighed | Afgang: Tidlig morgen. Hjemkomst: Inden frokost. |
| Transporttid | ½ times kørsel hver vej |
| Pris pr. person (inkl. 14% moms) | 1 person 850 ZAR, 2 personer 680 ZAR, 3 personer 630 ZAR |
| Mad, drikkevare | Mad og drikkevare er ikke inkluderet i prisen |

Nyd et ægte afrikansk festmåltid under stjernehimlen på Pride Rock – bedre kendt fra Løvernes konge som Kongeklippen, hvor Rafiki viser den nyfødte Simba frem.
Aften-safaritur – Shelanti
Denne tur er noget af det mest romantiske, du kan forestille dig med en festmiddag på hvide duge under stjernernes funklen til lyden af den afrikanske nat.
Først kommer du på en safaritur i åbent køretøj blandt bushens vilde dyr, under kyndig vejledning af en erfaren guide. Dernæst går turen til Pride Rock, hvor aftensmaden venter. Og ja, selvom Løvernes Konge er en tegnefilm, vil du ikke være i tvivl om, at det er Pride Rock, der ligger til grund for Kongeklippen.
Fra toppen af den berømte klippe kan du nyde solnedgangen, mens kokken tilbereder maden, der er en typisk afrikansk festmiddag med bøffer, boerewors (medister), pap (en slags afrikansk grød), dejlig sydafrikansk vin og en ægte afrikansk atmosfære.
En nat på ”Kongeklippen” er en enestående oplevelse for både store og små.
| Varighed | Afgang: Midt på eftermiddagen. Hjemkomst: ved 23-tiden |
| Transporttid | ½ times kørsel hver vej |
| Pris pr. person (inkl. 14% moms) | 1 person 1420 ZAR, 2 personer 1030 ZAR, 3 personer 850 ZAR |
| Mad, drikkevarer | Mad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen |
Læs mere om Shelanti Game Ranch: www.shelanti.co.za

Loading ...